HVORFOR GÅR JEG TIL PARKINSONDANS?

Af: Ulla Vesti Petersen

 

 

Da jeg som 68-årig fik konstateret Parkinson  for ca. 2 ½ år siden, røg jeg ned i et sort hul. Jeg vidste ikke ret meget om sygdommen men tænkte, at nu var det slut med de forskellige interessante tiltag, jeg normalt fylder min pensionisttilværelse ud med.

Jeg meldte mig ind i Parkinsonforeningen og fik herfra masser af læsestof. Dét blev mit humør ikke bedre af!!  Alle de varianter af sygdommen, ”som jo nok ville ramme mig alle sammen” - alle de møder/kurser, som blev anbefalet, men som jeg slet ikke orkede bare at tænke på – men selvfølgelig også interessante artikler om de mange lyspunkter og de fantastiske aktiviteter, der bliver fundet på for at hjælpe os.

Jeg begyndte ret hurtigt at gå til holdtræning for ligestillede hos Asnæs fysioterapi, hvor der med stor empati, god instruktion i brug af diverse krops-vridende, -trækkende, cyklende maskiner + lette ’skub’ og ikke mindst diverse gode, effektive gymnastiske øvelser – bl.a. LSVT BIG -  gives lindring for nogle af de vanskeligheder, der opstår med den sygdom.

Og som en meget glædelig og lærerig følge af den træning kom det sociale samvær med de øvrige på holdet. Jeg har altid fundet det interessant at møde nye mennesker, og her vidste alle de andre, hvad jeg snakkede om, når jeg kom med underlige spørgsmål, men det går heldigvis ikke op i sygdom alt sammen. Det er utrolig vigtigt at bevare humoren og kunne grine ind imellem – ikke mindst ad sig selv!

MEN SÅ LÆSTE JEG OM PARKINSONDANS – og alle mine glade barndoms- og ungdomstimer på danseskolen boblede op i mig. Dét måtte jeg bare deltage i !!! Nå, men det var jo langt væk, det foregik til at begynde med – Lanzarote !! det har jeg da ikke råd til…. men se nu bare: en veninde havde set en omtale af et hold med Ballroom Parkinsondans hos Regstrup Fysioterapi hvor fysioterapeut, Parkinson danseinstruktør og tidl. sportsdanser Søs Kaas Nielsen underviser.

Ja, vi skal træne og have så meget motion som muligt, men det må også godt være sjovt, ellers kan det være meget svært at beholde gejsten - og det her er i hvert fald noget, som jeg gør med stor glæde.

P.S….  Har vi overskud, så synger vi også med på melodierne – for at synge er god stemmetræning, som vi jo også har brug for – og dét kan man altså kun blive i godt humør af.

Prøv f.eks. denne:

Må hver dag ugen ud bli’ en god dag

fyldt med solskin og glæde og sang

må hvert eneste håb bli’ et ønske

og hvert ønske bli’ opfyldt en gang

Et kæmpestort Hurra for TrygFonden, som har gjort dette muligt.

Venlig hilsen

Ulla Vesti Petersen