Rejsebreve fra tur til Thailand: Skrevet og oplevet af Jette Winnie Norbo Parkinsonpatient gennem flere år. Ville se om det er muligt at rejse sammen med ”Mr.Parkinson” på slæb.


Så er vi velankommet til Hua Hin Det var en lang tur med fly og bus vi havde bestilt assistance til mig i lufthavnen det fungerede helt perfekt det kan anbefales og da vi kom til Bangkok stod der en klar med en kørestol til mig og han kørte mig ned til bussen til Hua Hin det var en luksusbus med sovesæder.
Turen tog så længere tid end beregnet, men det er vist meget almindeligt her.
Vi bor ret godt i et stille villa kvarter, så Hugo og Ken er ude for ar finde et køretøj så vi kan komme rundt, jeg går jo ikke så langt (Ken er vores yngste søn, som er arrangør/turleder)

 

13.12.2016                                   
 
Det lykkedes så at få et køretøj men det holdt hårdt, vi ville have en bil men det er åbenbart højsæson så vi kan først få den d. 14/12 så vi er på mopeder (knallerter) og jeg sidder bagpå Ken vi skulle nok havde bestilt hjemmefra! Ellers er det nemt at komme rundt selvom det er venstre side det er anderledes.
Vejret er helt fantastisk ca. 30 og 35 grader varmen virker godt på min bevægelighed
Det føles som tingene går lidt nemmere man bliver glad i låget af al den varme og glæde. De smiler venligt alle man møder og maden er jo helt fantastisk og så er tiden jo til rådighed for os

Efter nogle rigtige dase dage har vi så fået den længe ventede bil og har så planer om at køre ud på landet og se hvad vi så finder
I går var vi i centrum af Hua Hin en masse trafik og en masse mennesker og den gamle Jernbanestation fantastisk flot bygning(billedet) og så er der bygget et indkøbscenter e
ller nærmere en by til indkøb meget stor og tjekket Blue Port hedder det.

 

 

 18.12.2016             

 Så har vi været ude ved en varmt anbefalet strand, der er så mange og så forskellige så Det er svært at vælge. Varmen her er nu begyndt at hjælpe på mine tunge lemmer ikke fordi jeg går længere men det er nemmere at gå. Vi har også været på markeder det er helt fantastisk hvad de handler med om det så er hønsefødder der går intet til spilde. Hundene her er også meget forsømt og sultne og ser ikke godt ud.

 

Et vandfald har vi også kørt efter der er utroligt flot i bjergene her er så utrolig grønt Der skulle være 15 niveauer i vandfaldet jeg nåede til kanten af 2 Hugo og Ken nåede op på 4 ca.

 27.12.2017

Nu er vi nået til AO Nang det var en lang køretur med bus, 4 timer til lufthavnen i Bangkok hvor vi skulle med fly til Krabi og flyve 1 time og 20 min det gik alt sammen fint. Men var alligevel ret anstrengende vi skulle så afhentes i Krabi lufthavnen af udlejer af huset vi bor i, den taxi han så havde bestilt havde misforstået og var kørt til Phuket i stedet så vi kunne helt klart ikke finde hinanden, men det blev løst. Vi har så fejret juleaften med en del danske, svenske, norske og franske gæster med and flæskesteg brunede kartofler m/m et juletræ syet af grønt stof en rigtig dansk. Julemand med nisseudstyr og det hele i 32grader i en jungle, specielt og anderledes, men spændende.

Nu skal vi lige finde os til rette her, det er som at starte forfra på ferien.

 1.1.2017

Det går godt hernede vi er ved at finde os godt tilrette det er et dejligt sted vi bor. Flere turister det er lidt svært for mig med alle de mennesker og det er meget varmt så jeg holder mig lidt væk fra selve byen og dog vi har været på bar nytårsaften der var vildt gang i den. Vi har traditionen tro sendt papirlamper op med gode nytårsønsker i.
Vi har også været i Krabi i Nyhavn og få sild og snaps og ostemad man er vel dansk.
En af dagene lejer vi en bil så vi kan komme lidt længere væk og udforske området, det er ikke til lange ture bagpå en moped (knallert)
 

06. 01. 2017

 Nu er det blevet en slags dagligdag med nogle rutiner dagen starter ved 7 tiden med en tur i poolen og derefter morgenmad hvor vi så snakker om hvad dagen skal gå med, nogle dagen kører vi til forskellige strande og i går sejlede vi til Reiley Beach i en slags både man skal ud i vandet og kravle op i af en stige det var ikke nemt og jeg var ikke sikker på at jeg kunne, men det måtte prøves og ved fælles hjælp og mange smil sad jeg senere i båden en lille sejr var det og turen var utrolig smuk det var hele besværet værd. Og andre dage daser vi bare ved poolen og kører så senere ud og spiser, vi føler vi har god tid og vores naboer hilser pænt genkendende på os det er en dejlig fornemmelse.    

10,1, 2017

 Så har vi fundet os godt tilrette, og fået nogle hverdags rutiner(det kommer vel når man er så længe væk) starter gerne morgenen ved 7 tiden med at svømme i poolen det bliver lyst da. Så morgenmad og morgen møde og hvad gider vi så i dag det er jo et luksus problem vi har været nede ved AO Nang og bestille en sejltur ud ti 4 af øerne ud for kysten, det bliver først torsdag, fordi vi har haft uvejr i 2 dage torden og regn monsunen, ret udsædvanligt for årstiden, men solen er her nu igen men havet er stadig oprørt så de sejler først når det er roligt.

 

18.1. 2017

 Det er lykkedes Hugo at få en p bøde for mopeden på 500 bath det er ellers næsten umuligt siger thaierne, så han er simpelthen dagens mand. Så lagde blæsten sig, vi drager så til havs vi valgte så en speed båd da den var nemmere at komme ombord i (det bør man kikke efter før man vælger) det kan blive rigtig surt ellers da vi skal af og på mange gange. Vi var så ude på 4 forskellige øer den største hed Hong den ene var smukkere end den anden, og tempoet var helt fint jeg kunne sagtens følge med. Vi har nu fået bil igen og skal så ud og se et stort vandfald og det skulle være helt Fantastisk nu med alt det vand der var kommet?

 Vi drøner derud af ned højt humør og glæder os til at se det men! Så ca. 4 km derfra er der stillet telt op midt på vejen, og der er vildt gang i den, der grilles der er musik og dans osv. vi får os listet uden om og ups der slutter vejen, den ligger nede i floden der var blevet ca. 15 m bred og så vejbane og vandrør var kuret ned. Det har de prøvet før kan man se de havde bygget en bambus gangbro der drønede de over på knallert med vanddunke på nakken! Det kunne vi bare gøre også men nej tak. Så gælder det nogle varme kilder til badning, det var en meget speciel oplevelse men meget besværlig for mig da det var ude mellem nogle glatte klipper, men i ville jeg, kan ikke anbefales det var svært blev næsten båret i? Vi blev kørt derop i golf vogne så det var ok

Vi blev så anbefalet en nationalpark den måtte vi absolut se, Lars som vi boede hos stillede en kørestol til rådighed for mig, han mener vi godt kunne kører op til vandfaldet der var anlagt stier af grus. Der var temmeligt langt derud og utrolig flot det ser ud som bjergene skyder direkte op af jorden, der er utrolig grønt. Vi henter kørestolen frem og ruller op af stien, men ak der havde det også regnet og gruset var skyllet væk så er stien næsten ufremkommelig vi prøvede Hugo asede og masede med rullestol og jeg men måtte opgive og ruller tilbage til bilen så heller ikke i dag noget vandfald. På vejen tilbage måtte vi om AO-NANG Strandvejen det var ikke så heldigt der er alt for mange biler man kører i kø kø kø. Vi har fundet os et rigtig dejligt sted nede ved stranden hvor vi så kører ned på mopeden så går vi hen og får en aften drinks, når vi har været hos skrædderen og prøve for Ken og jeg har bestilt tøj, det var her Hugo fik sin p bøde.

 

Så nærmer dagen sig hvor vi skal videre, de sidste 2 dage prøver vi Bangkok af Ken havde hjemmefra bestilt en suite på 26 etage midt i centrum det var vild luksus men rigtig nemt for mig da alting var lige i nærheden. Bangkok er en meget travl og stor by, men vi nåede da at komme ud at sejle på floden.Ellers holdt jeg mig helst på hotellet der var lige som for meget fart på og for mange mennesker for mig. På hotellet på 8 ettage  var der en pool det var dejligt. Turen hjem foregik i fin stil og hjælpen vi fik var helt perfekt og nødvendig det skal man huske da det giver en ro at vide at der bliver taget hånd om en, det er trods alt en lang flyve

tur. Vi blev hentet i Kastrup af vores nabo det var også rigtigt dejligt, godt brugt var vi men en helt fantastisk ferie var ved at være slut.

Konklusionen på denne rejsebeskrivelse må være at selvom man er  Parkinson-ramt behøver man ikke blive hjemme, der var da godt nok visse ting jeg ikke kunne deltage i, men med den store hjælpsomhed vi mødte alle vegne kan jeg kun anbefale at rejse ud og opleve en masse ting inden det bliver for sent.

 

Jette Winnie Nordbo